466 millioner: Arsenal sikre på stor signing
Arsenal er klar til at hente en markant forstærkning til klubben denne sommer.
Sådan lyder meldingen fra mediet Daily Mail ifølge Football Talk.
Arsenal ser ud til at ville afskibe flere midtbanespillere til sommer. Det vedrører Thomas Partey og Jorginho, der begge er op i årene og øjensynligt ikke har meget fremtid tilbage i London-klubben. Deres respektive kontrakter udløber om under fem måneder.
LÆS OGSÅ: Patrick Dorgu trækker overskrifter
Ghanesiske Thomas Partey har dog været en vigtig figur for The Gunners, hvor han både har spillet på 6’er-positionen og som vikar på højreback i fraværet af Ben White. Men det ligner alligevel et farvel til den 31-årige midtbanemand med fortid i Atletico Madrid.
Til sommer skal der derfor nyt blod til midtbanen i form af spanske Martin Zubimendi fra Real Sociedad.
The Gunners forsøgte faktisk at styrke positionen i det netop overståede transfervindue, men det blev ikke aktuelt alligevel. Derfor har Arsenal nu sat alle sejl ind for at sprænge banken i sommerens transfervindue.
Ifølge Daily Mails oplysninger, vil klubben fra det nordlige London hente to angribere og altså én midtbanespiller som minimum.
Meldingerne fra flere internationale medier lyder endvidere, at Zubimendi-handlen er så godt som sikker. Den spanske landsholdsprofil skifter angiveligt til Arsenal for et beløb i omegnen af 466 millioner kroner, forlyder det.
Øverst i artiklen kan du høre fodboldeksperten Peter Kjær udtale sig om Arsenal. Han har flere pointer om London-klubben, der ifølge ham halter på særligt ét bestemt punkt.


















