Journalist afslører 'mest sandsynlige udfald' i Salah-forhandlinger
32-årige Mohamed Salah har endnu ikke indgået en aftale om en forlængelse med Liverpool.
Den egyptiske offensivspillers kontrakt står til at udløbe til sommer, og der er også stor interesse fra den saudiske Pro League.
LÆS OGSÅ: Stort bud på Liverpool-spiller
Her har særligt Al-Hilal meldt sig på banen som en potentiel destination for Liverpool-stjernen.
Salah er i forvejen Liverpools bedst betalte spiller, hvor han tjener 3,1 millioner kroner om ugen, og han vil muligvis skulle se ind i en mindre lønnedgang, såfremt han har tænkt sig at blive på Anfield.
Det på trods af, at han er inde i sit livs bedste form hos The Reds, der kandiderer til mesterskabet og til guld i Champions League i denne sæson. I denne sæson har Salah spillet 33 kampe for Liverpool med 25 mål og 17 oplæg til følge ifølge Transfermarkt.
Artiklen fortsætter under billedet …

Salah spiller en nøglerolle på det Liverpool-mandskab, der skal forsøge at vinde Premier League for første gang siden 2020.
Ifølge den troværdige journalist James Pearce fra The Athletic befinder Salah og Liverpool sig fortsat i forhandlinger om en forlængelse af opholdet, mens det mest sandsynlige udfald, såfremt pengene tæller mest hos Salah, desuden er blevet afsløret.
Vægter penge eller sportslig prestige højest for Salah?
– Forhandlingerne om en forlængelse er i gang. Liverpool ønsker at beholde ham til efter hans 33. fødselsdag til juni, men den økonomiske pakke er nødt til at give mening for klubbens langsigtede interesser.
– Det ser i stigende grad ud til, at Salah står over for et dilemma mellem en ny aftale på Anfield eller at skifte til Saudi Pro League.
– Al-Hilal ville elske at have ham om bord før klub-VM til juni.
– Hvis det handler om penge, så vil det mest sandsynlige udfald være et nyt kapitel i Saudi-Arabien, for Liverpool er ikke i stand til at hamle op med de lønninger, der bliver tilbudt, skriver Pearce for The Athletic.

















