Stjernespiller skadet: Her er Amorims reaktion
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Rúben Amorims Manchester United led et hårdt nederlag, da holdet søndag tabte 2-0 til Crystal Palace på eget græs.
Men det var ikke kun nederlaget, De Røde Djævle ærgrede sig over efter kampen.
For undervejs blev Lisandro Martinez, Manchester Uniteds defensive stjernespiller, skadet.
Efter kampen blev Rúben Amorim spurgt til Lisandro Martinez, og her var det tydeligt, at portugiseren var nedtrykt over situationen.
– Hård dag for holdet og for fansene.
– Vi tabte igen. Jeg synes, vi forbedrede os i nogle dele af spillet, vi kontrollerede bedre kampen og havde mere boldbesiddelse.
– Men til slut indkasserede vi to mål, som vi kan undgå, og Lisandro (Martinez, red.) er meget vigtig for os. Ikke kun som fodboldspiller, men den karakter, han har. Især i de her hårde perioder, sagde Rúben Amorim på pressemødet efter kampen mod Crystal Palace.
Lisandro Martinez kom til Manchester United fra Ajax Amsterdam i 2022.
Læs også: Dansk landsholdsspiller tæt på kæmpe skifte
Den næste opgave, Rúben Amorims Manchester United skal forsøge at løse, venter på fredag. Her gælder det FA Cuppen, når holdet får besøg af Leicester og den tidligere Manchester United-træner Ruud van Nistelrooy.
Du kan se hele sekvensen, hvor Rúben Amorim forholder sig til Lisandro Martinez’ skade, øverst i artiklen her.

















