Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Patrick Dorgu er historisk dyr

02.02.2025 Kl. 16:19
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Patrick Dorgu er skiftet til Manchester United fra Lecce for et rigtig stort millionbeløb.

Skiftet er blevet offentliggjort søndag eftermiddag, og der er tale om en af de største handler nogensinde for en dansk spiller.

Det er således kun Rasmus Højlund, som er blevet handlet for en højere transfersum, da han i sommeren 2023 skiftede fra Atalanta til Manchester United.

Prisen for Patrick Dorgu er i første omgang 224 millioner kroner, skriver diverse medier. Derudover kommer der flere bonusser, som kan gøre den samlede pris højere.

224 millioner kroner er nok til at gøre ham til den næstdyreste dansker nogensinde. Det er i øvrigt en titel han deler med Jesper Lindstrøm, da han skiftede fra Eintracht Frankfurt til Napoli. Det skriver bold.dk.

Patrick Dorgu overgår også akkurat Joachim Andersen og Matt O’Riley, som begge tidligere er blevet solgt for en transfersum på 220 millioner kroner. Det blev de begge i sommerens transfervindue, hvor de skiftede til henholdsvis Fulham og Brighton.

Patrick Dorgu har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2030 med Manchester United. Aftalen indeholder desuden en option på yderligere ét år.

Læs også: Rasmus Højlund sender besked til ny United-dansker

Den danske landsholdsspiller blev præsenteret på Old Trafford forud for dagens kamp mod Crystal Palace. Det kan du se i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce