Henderson: Glad for at lære af Gerrard
24-årige Jordan Henderson er lykkelig over at have fulgt Steven Gerrard så tæt, som han har, og han glæder sig til at tage over for hans rolle, når han en dag sætter skoene på hylden. Han hylder "Captain Fantastic" og siger, at hans indflydelse har været rigtig god.
– Jeg har lært af mange spillere omkring mig, men af alle har han (Steven Gerrard, red.) haft den største indflydelse på min karriere, afslører Henderson til Tribalfootball.com.
– Jeg prøver at lære alt, hvad jeg kan af ham, for han er ikke blot den bedste leder, Liverpool har haft, men han er nok den bedste leder, der nogensinde har været i fodboldhistorien.
– Jeg kan ikke se nogen bedre mand at lære fra end ham. Han har lilge sagt tillykke til mig, for han synes, at jeg har arbejdet godt, og at jeg fortjener at spille så meget, og det betyder utrolig meget, når det kommer fra ham. Jeg tror, det beviser, hvor meget jeg har udviklet mig, siger en tilfreds Henderson til slut.