Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Maria stolt efter hjemmebanedebut

16.09.2014 Kl. 16:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med både en scoring og en stor andel i de tre resterende mål var Angel di Maria blandt hovedpersonerne, da Manchester United søndag hentede sæsonens første sejr ved at besejre QPR med hele 4-0 på Old Trafford.

Sejren og præstationen glæder den argentinske verdensstjerne, der scorede åbningsmålet på et drilsk frispark. 

– Jeg havde store forhåbninger for min hjemmebanedebut på Old Trafford, og jeg startede på den bedst tænkelige måde, ved at score et mål og spille en god kamp, meddelte han til Fox Sports Radio. 

– Glæden er enorm i truppen. Vi har en manager, der vil have det bedste ud af sine spillere, og vi pressede hårdt på i offensiven, kontrollerede bolden, og kom tæt på modstanderens mål mange gange, afsluttede han. 

Argentineren lignede mod slutningen af opgøret en skadet mand, men afslører, at det blot var et slag, og at han er klar til at spille mod Leicester om fem dage. 

Annonce