Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har pakket kufferten: Nu er han på vej til Manchester United

28.01.2025 Kl. 20:07

Tidligere på dagen kom det frem, at en aftale om, at Patrick Dorgu skal til Manchester United, var kommet i stand, og handlen var tæt på at blive gennemført.

Den 20-årige dansker tilslutter sig Premier League-klubben på en femårig aftale, og Lecce modtager angiveligt i omegnen af 300 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Patrick Dorgus løn hos Manchester United afsløret

Det er Lecces største salg nogensinde, og derfor er handlen også kilde til stolthed blandt den lokale presse.

Nu er der nyt fra den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport, der også fortæller, at handlen er så godt som på plads.

– Dorgu til Manchester United, det er på plads! Der venter Lecce næsten 300 millioner kroner. Det er rekord, skriver avisen.

Dorgu er allerede i gang med at pakke sin kuffert, lyder det videre, og nu er det blot de afgørende detaljer, der skal finpudses.

Ifølge La Gazzetta dello Sport hjælper Dorgus forældre til med at pakke, mens danskeren selv er dybt begravet i sin mobil, hvor han ængsteligt venter på at høre om næste opdatering.

Manchester United har ifølge italiensk presse ikke formået at opnå rabat i forbindelse med handlen, og dermed nærmer aftalen sig de 300 millioner kroner, som Lecce krævede for danskeren.

Det er desuden kommet frem, hvad Patrick Dorgu kan se frem til at tjene hos Manchester United, mens danskeren også kan overtage et legendarisk trøjenummer hos De Røde Djævle.

Seneste nyt

Annonce
Annonce