Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim svinede ham til: Nu bryder Rashford tavsheden

Af Emil Plovgaard
27.01.2025 Kl. 16:11

Rúben Amorim og Manchester United fik søndag aften en tiltrængt sejr, da det lykkedes at slå Fulham på udebane i Premier League.

Efterfølgende fortalte Amorim, at han hellere ville gøre brug af den 63-årige målmandstræner Vital end at stille med Rashford.

LÆS OGSÅ: Vildt: United rykker tættere på køb af Chelsea-profil

– Vi savnede en smule fart for at kunne ændre kampen og flytte nogle brikker. Men sådan foretrækker jeg det.

– Jeg ville stille med (målmandstræner Jorge) Vital, før jeg sætter en spiller ind, som ikke giver sit maksimale hver dag, så jeg ændrer ikke ved den afdeling. Det er altid samme årsag. Årsagen er træning.

– Den måde, jeg ser en fodboldspiller gøre det til træning, til hverdag. Hvis disse ting ikke ændrer sig, vil jeg ikke ændre det. Det er samme situation for enhver spiller. Hvis man gør det maksimale, hvis man gør de rigtige ting, så kan vi bruge alle spillere, lød det fra Amorim efter kampen.

Med en sådan kommentar in mente, kunne man sagtens forestille sig, at Rashford ville svare igen med en negativ bemærkning. Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod.

For den engelske offensivspiller sendte en besked med stor klasse og simplicitet efter sejren.

– Tillykke med sejren, drenge, skrev han på Instagram ifølge The Mirror.

Rashford har ikke været på banen i Uniteds seneste 11 opgør, efter at han blev vraget til det lokale opgør mod Manchester City.

Rashford er blevet meldt på vej til FC Barcelona på en lejeaftale, men det er endnu usikkert, om denne transfer bliver effektueret, før transfervinduet lukker i næste uge.

– Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Gutter, det er om otte dage. Vi må se i slutningen af vinduet, hvad der er sket. Og så må vi tale om det til den tid, lød det fra Amorim efter Fulham-kampen, da han blev spurgt ind til Rashfords fremtid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce