Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-boss skuffet over brændte chancer

13.09.2014 Kl. 17:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen lignede længe matchvinderen, da Tottenham tidligere på dagen gæstede Sunderland på The Stadium of Light, men hjemmeholdet hentede et enkelt point efter et sent selvmål af Harry Kane, og det skuffer Spurs-manager, Mauricio Pochettino, der blandt andet er utilfreds med sine spilleres mange spildte muligheder.

– Jeg er meget skuffet. Vi skabte mange chancer, og vi fortjente sejren, men sådan er fodbold indimellem, forklarede en slaget Pochettino til Sky Sports efter slutfløjtet. 

– Indsatsen kunne forbedres, og når vi analyserer på kampen vil vi være meget skuffede, for normalt får du tre point med alle de chancer vi havde. Vi skulle utvivlsomt have begravet kampen, og vi havde chancer til at gøre det, men når det ikke lykkedes har modstanderen altid en chance, og i dag var de heldige, afslutter han.

Med det ene point står Tottenham nu noteret for syv af slagsen efter fire spillerunder, mens Sunderland har tre i banken. 

Annonce