Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United laver genial Antony-aftale

Af Morten Jørgensen
24.01.2025 Kl. 16:27
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Manchester United er på vej til at sige farvel til Antony, og det sker på en meget fordelagtig aftale.

For Manchester United har indgået en aftale med Real Betis, der lejer brasilianeren resten af sæsonen. Og i modsætning til mange tidligere rygter skal den engelske storklub ikke betale størstedelen af hans løn.

Det kommer Real Betis i stedet til, og den spanske klub betaler faktisk nærmest alle udgifterne til Antonys løn.

The Athletic kan nemlig nu fortælle, at Real Betis kommer til at betale 84 procent af lønnen resten af sæsonen. Derudover kan Manchester United også se frem til eventuelle bonusser. Det vil dog afhænge af, hvordan Antony præsterer i løbet af lejeaftalen.

Den spanske storklub har dog ikke fået inkluderet en købsoption i lejeaftalen. Derfor vil Antony efter sæsonen vende retur til Manchester United. På det tidspunkt vil den engelske storklub have mulighed for at sælge ham.

Ifølge The Athletic betyder aftalen, at Manchester United sparer omtrent 13,3 millioner kroner resten af sæsonen. Det er en gevinst for den økonomisk trængte storklub med tanke på, at brasilianeren ikke har været til stor gavn denne sæson.

Læs også: Manchester United har budt på dansker

Han skiftede i sommeren 2022 fra Ajax til Manchester United for over 700 millioner kroner. Sidenhen har han været en gevaldig skuffelse hos De Røde Djævle.

I alt har han spillet 96 kampe for Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce