Sædet brænder: Premier League-manager risikerer fyring
Bestyrelsesmedlemmerne i Tottenham er angiveligt splittede over, hvorvidt de skal fyre klubbens manager, Ange Postecoglou.
Der er et stigende pres på den australske manager, eftersom Tottenham blot har vundet én ud af de seneste 10 Premier League-kampe. Noget, der betyder, at Spurs nu roder rundt som nummer 15 i tabellen.
Som tingene ser ud lige nu, får Postecoglou dog lov til at blive siddende i trænersædet, hvor han får en chance for at vende tingene om.
Den tidligere Tottenham-spiller Paul Robinson mener, at et helt særligt scenarie kan forværre tingenes tilstand for Postecoglou.
– Hvis de ryger ud af ligacuppen, ud af FA Cuppen og ud af Europa League, så vil der være et problem.
– De ligger nummer 15 i Premier League-tabellen i øjeblikket med 12 nederlag i sæsonen.
– Jeg har altid sagt, at jeg godt kan lide ham. Jeg kan godt lide den måde, han taler på, og jeg kan lide hans ærlighed, men vi er i en resultatorienteret forretning.
– Man kan undre sig over, hvor opbakningen fra bestyrelseslokalet kommer fra.
– Jeg hører, at der er splittelse i bestyrelseslokalet vedrørende en beslutning om managerens fremtid. Ingen andre manager får lige så lang snor.
– Man kan snakke hele dagen om skader, men man er også nødt til at være lidt mere fleksibel og spille på en anderledes måde.
– Man er nødt til at skaffe resultater. Han er under et gevaldigt pres.
– Når kameraerne begynder at fokusere på Daniel Levy, så ved vi, hvad der sker.- Hvis alle disse turneringer pludselig ikke længere er en mulighed, og Tottenham stadig befinder sig på en 15.-plads, så kommer han under et gevaldigt pres, siger Robinson til Football Insider.



















