Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dramatisk U-vending: Dansker skal ikke fyres alligevel

23.01.2025 Kl. 18:54

Onsdag kunne Tipsbladet fortælle, at den danske cheftræner Brian Priske – uanset udfaldet i Champions League-opgøret mod Bayern München – ville blive afskediget af den hollandske storklub Feyenoord.

Sådan bliver det dog ikke.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro på meldingen fra Willem Vissers, der er journalist hos De Volkskrant.

Vissers beretter, at Brian Priske får lov til at blive i trænersædet for nuværende.

Efter en heroisk sejr over Bayern München, der blev besejret med hele 3-0 i Champions League, har Brian Priske nu købt sig en mængde ekstra tid, og han vil efter alt at dømme også være at finde på sidelinjen til kampene mod Lille og Ajax i henholdsvis Champions League og Æresdivisionen.

– Der er i øjeblikket ikke nogen snak om en afskedigelse, lyder det i en melding fra mediet Voetbal Primeur.

Det bliver dog samtidig slået fast, at der internt i Rotterdam-klubben har været adskillige diskussioner om det ene og det andet. Der skal forbedring til, hvis han også på den lange bane skal have en chance i den hollandske storklub.

I øjeblikket befinder Feyenoord sig på en fjerdeplads i Æresdivisionen med fire point op til Utrecht på tredjepladsen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. Det gør fjerdepladsen ikke.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce