'Take it or leave it': Manchester United modtager bud på 373 millioner
Manchester United og Napoli har forsøgt at nå til enighed om en aftale, der vil sende Alejandro Garnacho til Serie A, men indtil videre er den mission ikke lykkedes.
20-årige Garnacho har mistet sin faste plads i startopstillingen efter afskeden med Erik ten Hag, der ellers regnede argentineren som en af sine nøglespillere.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Ten Hag afviste ny City-signing
Klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, har dog valgt at gå med Bruno Fernandes og Amad Diallo umiddelbart bag den enlige angriber.
Napoli har udset Garnacho som den perfekte afløser for Khvicha Kvaratskhelia, der i sidste uge skiftede til Paris Saint-Germain.
Ledende skikkelser fra Manchester United har været i Italien for at forsøge at lande en aftale, men parterne er stadig et stykke vej fra hinanden.
Ifølge Il Corriere dello Sport nægter Napoli at lade buddet på 373 millioner kroner stige. De Røde Djævle forlanger i omegnen af 450 millioner kroner, skriver avisen.
Avisen med base i den italienske hovedstad, Rom, noterer sig, at Uniteds økonomiske vanskeligheder kan betyde, at klubben tvinger dem ud i forhandlinger, og at de for nu vil agere stædigt.
I forvejen har klubben sat den oprindelige pris på 560 millioner kroner et stykke ned.
LÆS OGSÅ: Bud afvist: Nu lurer Amorim på tre Premier League-stjerner
Desuden forlyder det, at Napoli har udset sig et alternativ til Garnacho i form af Borussia Dortmunds Karim Adeyemi.




