Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Opsigtvækkende detalje i kontrakten: Haaland kan smutte før tid

Af Alexander Walther Petersen
23.01.2025 Kl. 12:20
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Erling Haaland er blevet udstyret med en historisk lukrativ kontrakt i Manchester City, der løber frem til 2034.

Men det er langt fra sikkert, at den norske superstjerne bliver så længe hos de forsvarende mestre. Det fortæller den spanske radiostation Cadena SER.

Erling Haaland har bundet sig til The Cityzens frem til 2034, hvor den norske spydspids i givet fald vil være fyldt 34 år. Men nu skriver Cadena SER, at der er smuthuller i den kæmpekontrakt, som Haaland har fået med de forsvarende engelske mestre.

LÆS OGSÅ: WOW: Marcus Rashford kan ende med at få dansk træner

Erling Haaland har nemlig muligheden for at forlade City og rive kontrakten i stykker, såfremt klubben bliver tvangsnedrykket. Det drejer sig om den verserende sag med de 115 sigtelser imod sig fra Premier League, som Manchester-klubben fortsat kan blive ramt af.

Endvidere er det også muligt for angriberen at forlade skuden, hvis City ikke sikrer sig adgang til Champions League i indeværende eller næste sæson.

Manchester Citys 115 sigtelser

Tilbage i februar 2023 blev Manchester City sigtet af Premier League for i alt 115 punkter. De relaterer sig til overtrædelser af de økonomiske regler mellem 2009 og 2018. Gennem hele forløbet har har The Sky Blues dog bedyret sin uskyld.

LÆS OGSÅ: Her er prisen: Kyle Walker skifter til Serie A-storklub

Klubben er med andre ord anklaget for at bryde PSR-reglerne i engelsk fodbold. Alt imens de kan have brudt Financial Fair Play-reglerne, som UEFA har udstukket. Det vedrører særligt sponsorindtægterne i klubben og driftsomkostninger.

Tidligere i dag kunne City præsentere deres tredje indkøb i dette transfervindue, da de har hentet en absolut superstjerne fra Bundesligaen.

Øverst i artiklen kan du se Thomas Gravesen udtale sig om monsterkontrakten til Erling Haaland. Han mener blandt andet, at kontrakten er et kæmpe statement.

Seneste nyt

Annonce
Annonce