Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Hemmelig favorit' kan ødelægge Liverpools drøm

Af Emil Plovgaard
22.01.2025 Kl. 21:18

Liverpools 2-1-sejr over Lille på Anfield tirsdag aften betød, at Arne Slots mandskab sikrede sig en plads til næste runde af Champions League.

The Reds har vundet hver eneste Champions League-kamp hidtil i denne sæson, og det kan ende med 100 procents sejrsrate, såfremt klubben besejrer PSV i Holland i næste uge.

Slots mandskab vil muligvis slikke sig om munden, når man kigger på nogle af de øvrige forhåndsfavoritter til turneringen. Real Madrid ligger nummer 22 og Manchester City nummer 24 inden onsdagens møde med Paris Saint-Germain.

Den tidligere stjerne for Tyskland Michael Ballack mener, at Liverpool har en god mulighed for at snuppe trofæet for syvende gang i klubbens historie.

– Når jeg bedømmer klubbens præstationer indtil videre, så er Real Madrid ikke min favorit.

– Det vil i stedet være Liverpool, der i øjeblikket dominerer Champions League.

– Jeg er positivt overrasket over, hvordan Arne Slot har håndteret omstillingen efter Jürgen Klopp-æraen.

– Det er altid dobbelt så svært, når man skal følge efter store personligheder som Klopp eller José Mourinho i min tidligere klub Chelsea, der opnåede noget ret unikt.

Men den 48-årige tysker mener, at der findes én klub som er hemmelig favorit til at vinde turneringen.

– Jeg ser Atalanta som en hemmelig favorit. De har en klar plan offensivt og defensivt og dominerede Bayer Leverkusen i sidste sæsons Europa League-finale, siger Ballack i et interview med tyske Sport Bild.

Atalanta ligger i øjeblikket nummer fire i Champions Leagues ligafase, hvor man blot har tabt én kamp – til Real Madrid.

Tirsdag blev det til en 5-0-sejr over Sturm Graz fra Østrig. Klubben ligger desuden nummer tre i Serie A med syv point op til det aktuelle tophold, Napoli.

Tidligere onsdag kom det frem, at Trent Alexander-Arnold har afvist adskillige tilbud.

Seneste nyt

Annonce
Annonce