Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Stoke-profil skal under kniven
Geoff Cameron skal opereres i dag efter en længere periode med brok-problemer. Det forventes, at han mindst vil være ude i to uger, men Stoke-manager Mark Hughes må i værste tilfælde undvære sin forsvarsprofil i flere måneder.
– Det har plaget ham i et stykke tid, så nu er tiden kommet til en operation, udtaler Stokes assistent-manager, Mark Bowen, til The Sentinel.
– Han startede med at føle smerterne sidste sæson, men tog til VM med sit landshold og kom tilbage til os, selvom han stadig følte sig smertende.
– Det er svært at forudsige, hvor længe vi må undvære ham, afslutter Bowen.
Heldigvis for Stoke City, købte man Phil Bardsley i sommerens transfervindue fra Sunderland, så en fuldgod erstatning for Geoff Cameron er på plads.
Annonce