Stuttgart-spiller erkender West Ham-interesse
Sam Allardyce var i sommerens transfervindue på udkig efter en ny angriber, da klubbens lange angriber, Andy Carroll, sidder ude med en skade i flere måneder.
Valget faldt på Mauro Zarate, som før i karrieren har været udlejet til Birmingham, VM-åbenbarigen Enner Valencia og man hentede også Diafra Sakho i fransk fodbold hos Metz.
Vedad Ibisevic fra Stuttgart, som er en kendt målscorer i tysk fodbold, afslører nu efter at transfervinduet er lukket, at hans navn også stod på West Hams ønskeliste, men den tyske klub ønskede ikke at sælge bosnieren.
– Jeg blev(i klubben, red.), men måske smutter jeg, hvis der kommer et godt tilbud, hvem ved? Trabzonspor og West Ham kontaktede mig i sommers, men Stuttgart ville ikke sælge, udtalte bosnieren til turkish-football.com
– Klubben(Stuttgart, red.) har lavet nogle ændringer, og ambitionen er nu en placering midt i tabellen. Jeg har større ambitioner end det, så derfor smutter jeg muligvis.