Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende: Vi har intet at bekymre os om

09.09.2014 Kl. 06:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

76-årige Sir Bobby Charlton bakker op om den hollandske United-manager, Louis van Gaal, som i selskab med Ed Woodward har spenderet mere end £150 millioner på sommerens transfermarked. 

Manchester United har fået en skidt start i Premier League efter nederlag til Swansea City, samt uafgjort mod både Burnley og Sunderland. I League Cup-regi blev man samtidig elimineret med smertefulde 0-4 mod Milton Dons Keynes.

Den aldrende United-legende er dog sikker på, at 63-årige Louis van Gaal får vendt skuden med Ángel Di María og Radamel Falcao som de mest iøjnefaldende sommerindkøb – og det kan allerede blive på søndag mod Queens Park Rangers. 

– Vi har intet at bekymre os om. Den nye manager har verden for sine fødder, udtaler Sir Bobby Charlton ved Soccerex i Manchester som velgørenheds-ambassør for Finding a Better Way. 

– Det vi har brug for at gøre nu, er at få spillerne ind på de rette pladser og placere bolden de rigtige steder. Men det er sværere end det lyder. 

Manchester United spiller deres næste Premier League-kamp på søndag, når Queens Park Rangers gæster Old Trafford. 

Annonce