Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Borini: Ville bare blive i Liverpool

08.09.2014 Kl. 21:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En kombination af skader og manglende form har gjort, at Fabio Borini aldrig er blevet den helt store succes i Liverpool, hvor han kom til fra AS Roma. Borini fik dog masser af ros for sidste sæson, da han var lejet ud til Sunderland med pæn succes.

Blandt andet Sunderland var også blandt dem, som denne sommer blev meldt tæt på Borini, men angriberen blev i Liverpool, noget som han nu taler ud omkring.

– Der har været mange rygter denne sommer. Mit ønske er, at spille for en topklub og det er Liverpool, så der har aldrig været nogle problemer. Jeg kender mine mål og ved, hvordan jeg skal opnå dem, siger Borini til Liverpool Echo og fortsætter:

– At blive i Liverpool var et af målene. Jeg er på et stort hold, der prøver på at vinde alle turneringer, det deltager i. Det er her jeg vil være og det har jeg aldrig betvivlet, fastslår Borini.

23-årige Borini har blot scoret ét PL-mål i Liverpool-trøjen, det kom i foråret sidste år, da man slog Newcastle med 0-6.

Annonce