Mølby: Balotelli kan blive Liverpool-legende
Liverpool-manager Brendan Rodgers køb af Balotelli, blev der sat en del spørgsmålstegn ved på visse dele af Anfield på grund af hans farverige fortid.
Men den tidligere Liverpool-midtbaneprofil Jan Mølby mener, Balotellis attitude og ønske om at gøre det godt, nok skal erstatte Suarez, hvad angår fansenes accept.
– Balotelli har startet sin Liverpool-karriere med et smil på læben. Han arbejder hårdt for holdet – og jeg tror, han vil blive værdsat af Reds-fansene, der er på udkig efter en ny helt efter Suarez' exit, fortalte den tidligere danske landsholdsspiller til Daily Star.
– Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set en spiller skabe en sådan opsigt, bare ved at skrive under med Liverpool end Balotelli gjorde det.
– Det er lidt af et fænomen, og jeg må ærligt sige, at jeg godt kan lide, at se ham i en rød trøje.
– Liverpool-fansene har gennem tiderne altid holdt af hvad jeg formoder, du ville kalde skæve karakterer.
– Mænd som Joey Jones og Bruce Grobbelaar var en smule anderledes, og elsket af fansene for det.
Mario Balotelli, der har en fortid hos ligakonkurrenterne Manchester City, kostede Liverpool 16 millioner pund.