Smart fidus: Sådan tjente Sir Alex Ferguson mere end nogen anden United-spiller
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Sir Alex Ferguson blev ansat som manager for Manchester United tilbage i november 1986.
De første år bød på bølgedale mellem op- og nedture, men efterhånden kom der styr på det, og skotten efterlod et bugnende trofæskab, da han i maj 2013 takkede af.
LÆS OGSÅ: Mikkel Damsgaard i vildt skifte?
I sin sidste periode af opholdet i klubben tjente han mere end alle andre spillere hos Manchester United. Men sådan havde det ikke altid været.
Historien begynder 20. oktober 2010, hvor Wayne Rooney offentligt kritiserede klubbens manglende ambitioner og manglende evne til at tiltrække topspillere.
I samme ombæring bad Rooney om lov til at forlade Old Trafford. Noget, der gjorde Sir Alex Ferguson. Han beskyldte den engelske landsholdsspiller for mangel på respekt mod klubben.
– Jeg er meget skuffet. Meget skuffet. Jeg kan slet ikke tro det.
– Han havde fortalt os, at han var glad i klubben, at han var hos den bedste klub i verden, så jeg må sige, at det er forfærdeligt skuffende at få nyheden, for jeg kan ikke forstå det, fortalte Ferguson til pressen.
To dage senere foretog Rooney en overraskende U-vending, hvor han skrev under på en femårig aftale, der gjorde ham til den bedst betalte spiller i klubbens historie. Nu kunne han hæve en løn på små 1,6 millioner kroner om ugen.
Omkring denne periode sikrede Ferguson sig dog, at han tjente mere end Rooney. I sin selvbiografi ‘Leading‘ åbnede Ferguson op om kontraktsituationen.
– Jeg fortalte dem, at jeg ikke syntes, det var rimeligt, at Rooney tjente dobbelt så meget, som jeg tjente. Joel Glazer fortalte, at han var enig, men hvad skulle de gøre? Det var simpelt. Derfra aftalte vi, at ingen spiller skulle tjene mere end mig.
Efter episoden mellem Rooney og Sir Alex Ferguson blev forholdet mellem de to aldrig det samme. Det fortalte Rooney 13 år efter.
– Da jeg anmodede om en transfer (væk fra Manchester United, red.) talte jeg stadig med David Gill om, hvor klubben var på vej hen, og hvordan de skulle bevæge sig fremad.
– Når jeg nu selv er manager og ser tilbage, så var det formentlig den forkerte ting at gøre. På det tidspunkt følte jeg, at tiden var inde til at få nogle ting på plads i forhold til min karriere.
-Da David (Gill, red.) havde forklaret mig, hvad klubben havde tænkt sig at gøre, sagde jeg: ‘Fint – det er alt, hvad manageren havde at sige. Det er alt, hvad klubben har at sige til mig’, og så skrev jeg under på en ny aftale.
– Hvad angår forholdet til manageren (Sir Alex Ferguson, red.) var det naturligvis aldrig det samme igen.
LÆS OGSÅ: Rangnick blokerede én United-transfer: Men de lyttede ikke
– Efter dét var den ting, som gjorde mest ondt på ham nok, at de netop havde solgt Carlos Tevez og Cristiano Ronaldo, og at de formentlig ikke havde råd til at lade mig gå, fortalte han til podcasten Stick to Football.




