Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: PL-danskernes roller

05.09.2014 Kl. 13:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det tidligere førstevalg for det danske landshold har stor erfaring fra Premier League. Siden 1999 har han spillet i en Premier League, hvor han har optrådt for Sunderland, Aston Villa og nu Stoke. Den nu 38-årige keeper har tidligere meldt ud, at et karrierestop har været på tale, men indtil videre fortsætter han sæsonen ud for the Potters, hvor han dog ikke skal regne med spilletid. Han står således i skyggen af den fremragende Asmir Begovic og det engelske stortalent, Jack Butland. Karrieren lakker mod enden, og Sørensen er ved at tjene sine sidste penge som professionel fodboldspiller.

Heller ikke Anders Lindegaard kommer til at spille nogen rolle i denne sæson. Han er det klare tredjevalg hos De Røde Djævle, hvor David De Gea sidder solidt på pladsen, mens engelske Ben Amos har erobret pladsen på bænken fra Lindegaard, der ellers tidligere har gjort en god figur for de rødklædte rekordmestre. I løbet af sommeren har rygterne ind i mellem gået på, at United ville hente en ny andenmålmand, men det er ikke sket. Den tidligere OB-keeper må nu nøjes med kampene for reserveholdet. Lindegaard har sågar også mistet sin plads på det danske landshold.

Den stærke midterforsvarer skiftede sidste sommer til Aston Villa efter et par gode år i FC Nordsjælland. Han fik sin debut mod Chelsea, men nåede kun tre kampe, inden han blev alvorlig skadet i en kamp mod Newcastle for et år siden. Stopperen er fortsat på vej tilbage efter sin skade, men han nærmer sig hastigt topformen igen. Det er dog svært at spå, hvilken rolle Okore får på Aston Villas hold i denne sæson. Holdet har fået en god start på sæsonen, og har i de første tre kampe kun lukket ét mål ind. Samtidig har Poul Lambert forstærket det centrale forsvar med den rutinerede Phillippe Senderos, som nu danner makkerpar med Ron Vlaar. Vi tror dog, at Okore nok skal få chancen i løbet af denne sæson, men han vil næppe blive fast mand.

Op til denne sæson er Andreas Christensen, der er fra årgang 1996, rykket op i Chelseas førsteholdstrup, hvilket betyder, at han nu træner med klubbens store stjerner hver dag. Den 18-årige dansker har allerede fået chancen i et par træningskampe for the Blues, men det er store navne, der pryder Chelseas bagkæde. Det er tydeligt, at han har talentet til at blive en rigtig, rigtig god forsvarsspiller, men netop nu er han stadig for skrøbelig fysisk. Vi tror, at han får mos på køleren af at træne med de store fyre og kommer med på bænken til at par kampe i denne sæson. Spilletid virker dog stadig til at være uden for rækkevidde, medmindre Terry, Cahill og Zouma alle rammes af skader. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Jose Mourinho ser en stor fremtid i den 18-årige dansker, og at Andreas i fremtiden vil få spilletid i Premier League.

Den tredje danske målmand i Premier League er også ham, der kommer til at få mest spilletid og skal tage det største ansvar for sit hold. Tilbage i 2007 opnåede han otte kampe for Manchester City, men han formåede ikke at slå igennem for the Citizens. I stedet har han spillet i Championship og er nu at finde i Premier League sammen med Leicester City. Han er 27 år og går ind i sin bedste periode som målmand nu. I løbet af de første tre kampe i Premier League har han vist, hvilket talent han besidder. Det er blevet til store kampe mod Chelsea og Arsenal, hvor han imponerede med sin ro og gode evner på stregen. Schmeichel skal med en god sæson være med til at sikre Leicester overlevelse i Premier League.

Den sidste dansker, der i denne sæson huserer i Premier League, er Christian Eriksen. 10’eren er uden tvivl den største danske stjerne i England, hvor han laver mål og assists for Tottenham. Han havde en udmærket første sæson for Spurs sidste år, hvor han røg lidt ud og ind af holdet, men i år er han en sikker mand på holdkortet, efter at Mauricio Pochettino har overtaget roret på White Hart Lane. Han formåede at lave syv mål og otte assists i sin første sæson i England, og det forventes, at han som minimum lever op til det i år, hvor han får en større rolle på holdet. Pochettino regner med, at Eriksen og Erik Lamela skal fodre klubbens angribere med sukkerbolde, samtidig med at de selv er farlige foran mål. Eriksens navn vil man lægge mærke til, når denne sæson er færdigspillet. 

Annonce