Rasmus Højlund får dumpekarakter
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Den danske angriber Rasmus Højlund fik endnu engang chancen fra start, da Manchester United mødte Southampton hjemme på Old Trafford i går aftes.
På trods af et veleksekveret comeback sent i kampen, var det uden Højlund på banen, der blev flået ud kort efter pausen.
LÆS OGSÅ: Det er slut: Salah og van Dijk forlader Liverpool
Nu har chefredaktør for Manchester Evening News, Samuel Luckhurst, uddelt karakter – og det er ikke positive nyheder for Rasmus Højlund.
Manchester United vendte et truende nederlag til sejr, da The Red Devils slog The Saints med 3-1. Her kom Christian Eriksen desuden på banen sent i opgøret og kunne assistere til 2-1 målet.
Det var dog Amad Diallo, der trak de helt store overskrifter, da den unge ivorianer scorede sit første professionelle hattrick. Han kunne derfor fejre sin nylige kontraktforlængelse med klubben med bravour.
LÆS OGSÅ: Han skal erstatte Mohamed Salah
På den mere negative note, så var det ikke nogen god dag på kontoret for Rasmus Højlund.
Ifølge chefredaktør for Manchester Evening News, Samuel Luckhurst, var han banens dårligste. Derfor fik han som den eneste dumpekarakter med 3/10 i vurdering.
– Han skulle aldrig have startet.
– Udover ét godt opstil til Alejandro Garnacho, var han håbløs ringe igen. En dreng iblandt mænd, lød den hårde dom fra Luckhurst.
Højlund havde én god aktion
Rasmus Højlund havde en god aktion, hvor han satte argentinske Garnacho op til en stor chance, som blev misbrugt af kantspilleren.
LÆS OGSÅ: – Ham skal Manchester United købe
Men det var også, hvad det blev til for den tidligere Atalanta-angriber. Syv minutter inde i anden halvleg måtte Højlund forlade banen og se sig erstattet af normalt udskældte Joshua Zirkzee.
Det er kun blevet til to scoringer i Premier League-sæsonen for Manchester United-spydspidsen. Spørgsmålet er, om han igen vil være foretrukket af Ruben Amorim, når de søndag får besøg af Brighton.




