Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt: Kai Havertz' kone modtog dødstrusler - nu reagerer politiet

Af Alexander Walther Petersen
17.01.2025 Kl. 06:05
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Søndag tørnede Arsenal og Manchester United sammen i FA Cup-regi. Her var en af de helt store overskrifter efter kampen, udover Uniteds overraskende sejr, at Kai Havertz’ kone havde modtaget dødstrusler på Instagram.

LÆS OGSÅ: Det er slut: Salah og van Dijk forlader Liverpool

Arsenal valgte prompte at gå ind i sagen med henblik på at finde frem til bagmændene, der havde sendt de barske beskeder til Sophia Havertz på det sociale medie.

Nu er seneste nyt, at politiet har iværksat en undersøgelse med det forkromede formål, at finde gerningsmændene og straffe dem efter gældende lovgivning. Det skriver London Evening Standard.

Der blev tilldelt et meget omdiskuteret og kontroversielt straffespark til Kai Havertz i løbet af anden halvleg i søndagens FA Cup-dyst. Her krydsede The Gunners klinger med Manchester United i tredje runde af verdens ældste pokalturnering.

Efterfølgende satte det tildelte straffespark gang i massiv række af hadbeskeder rettet mod Kai Havertz. Det var bare ikke ikke Arsenal-angriberen, der modtog dem, men derimod konen Sophia Havertz i Instagram-indbakken.

Bevæggrunden til de voldsomme tekstinteraktioner har noget at gøre med det straffespark, som tyskeren ifølge flere meningsdannere filmede sig til. Hadbeskeder er desuden pænt formuleret, da der også var reelle dødstrusler iblandt.

LÆS OGSÅ: Kom nu i gang: Arsenal-stjerne sender stor bøn til Arteta

Klubben tog derfor affære efter kampen og igangsatte en undersøgelse for at finde frem til personerne bag de digitale brugernavne. Sådan lød meldingen fra London Evening Standard således.

Nu har politiet så grebet bolden og udsendt følgende melding om sagen:

– Betjentene har modtaget en rapport vedrørende ondsindet og brutal kommunikation til en beboer i Hertfordshire søndag den 12. januar. Undersøgelser er nu iværksat, lød det fra en talsmand for det civile politi i området, Hertfordshire Constabulary.

LÆS OGSÅ: Han skal erstatte Mohamed Salah

Mikel Arteta tager truslerne alvorligt

Arsenals cheftræner har ligeledes reageret på situationen, hvor han understreger vigtigheden af at sætte en stopper for sådanne sager.

– Ærligt talt, er det helt utroligt. Det er noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Det er aldrig noget vi skal acceptere og slet ikke se bort fra, for det har kan få store konsekvenser. Vi skal tage hånd om det og forsøge at udrydde det, fordi det er så forkasteligt og forkert, fortalte spanieren blandt andet.

Indtil videre har Kai Havertz og Sophia Havertz ikke udtalt sig om sagen til pressen – og heller ikke på de digitalt sociale medieplatforme.

Her kan du læse mere om sagen og se nogle af de beskeder, der blev sendt til Sophia Havertz.

Seneste nyt

Annonce
Annonce