- Han forlader Manchester City som den bedste
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City var igen uden Kyle Walker tirsdag aften, da de mødte Brentford på Gtech Community Stadium i London.
Efter kampen var den tidligere City-profil, Joleon Lescott, klar i meldingen, da spørgsmålet faldt på den 34-årige Walker, der er på vej videre. Det beretter Eurosport.
Manchester City smed tirsdag aften point på udebane mod Brentford i London. Her havde værterne hele fire danskere i startopstillingen og de var med til at fuldende et flot comeback med Christian Nørgaards overtidsscoring til 2-2.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank hylder én bestemt ting
Efter kampen var det dog en af de fraværende spillere til opgøret, som den tidligere City-profil Joleon Lescott kommenterede på. Nemlig Kyle Walker, der efter alt at dømme har spillet sin sidste kamp i lyseblåt, da han er på vej til udlandet for at afslutte sin karriere.
Ifølge den nu 42-årige Lescott, er det fuldt fortjent med et udlandseventyr til Kyle Walker.
– Han (Kyle Walker, red.) og familien fortjener muligheden for at komme til udlandet. Det ser ud til, at det bliver til Italien og én af Milano-klubberne.
– Selvom han forlader Premier League, vil han fortsat komme til en klub med store ambitioner, understreger Lescott, der spillede for The Cityzens i fem sæsoner mellem 2009 og 2014. Han er dog slet ikke færdig med at rose den stærke back til skyerne.
LÆS OGSÅ: Vildt: Endnu en dansker skifter til Serie A
– Jeg mener, at han vil forlade klubben som den bedste højre back i historien – både i Manchester City og i Premier League. Han fortjener virkelig stor ros for at have opretholdt et så højt niveau i alle årene.
Kyle Walker vil gerne til udlandet
På pressemødet efter weekendens sejr over Salford City i FA Cup, oplyste Pep Guardiola blandt andet følgende om Kyle Walkers ønsker:
– Det er ikke nemt for mig at sige det, for det skulle selvfølgelig komme fra ham. Men nu da han ikke er her: for to dage siden bad Kyle (Walker, red.) om muligheden for at spille i udlandet i slutningen af sin karriere, lød det således fra spanieren.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo har fremtiden på plads
Tidligere den pålidelige journalist Ben Jacobs meldt ud, at Saudi-Arabien lurer på den 34-årige Walker. Der er dog fortsat ingen konkrete henvendelser på tavlen. Det trækker kraftigt op til at et skifte til støvlelandet bliver næste stop for den rutinerede englænder.
Kyle Walker har repræsenteret City siden 2017, hvor han har spillet 319 kampe og vundet alt med klubben.
Nogle af de største triumfer tæller seks Premier League-titler, Champions League-pokalen og seks gange som pokalvinder. Englænderen har kontraktudløb med The Sky Blues næste sommer.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra opgøret mellem The Bees og The Cityzens.



