Officielt: City-spiller skifter til Fiorentina
Transfervinduet nærmer sig efterhånden sin afslutning, men Manchester City har her kort inden lukketid fået skudt reserven Micah Richards afsted til Fiorentina.
Således kan de engelske mestre bekræfte, at man har sendt 26-årige Micah Richards afsted sydpå til italienske Fiorentina på en lejeaftale.
Vincent Kompany, som nu er Richards forhenværende klubkammerat, udtrykker sin stolthed over at have spillet ved hans side gennem et tweet, og han ønsker sin gode ven held og lykke i Serie A.
Selvom aftalen i første omgang er en lejeaftale, forventes det, at kontrakten kan indeholde klausuler, såsom en købsoption.
Micah Richards har været i Manchester City i 13 år og har også været gennem klubbens ungdomsafdeling. Forventningerne til den engelske forsvarsspiller har fra starten været tårnhøje, men skader har blandt andet være med til at sætte en stopper for hans udvikling, hvorfor han aldrig for alvor har fået bidt sig fast på klubbens førstehold over en længere periode.