Liverpool-boss tilfreds oven på sejr
Der var meget spekulation inden kampen, om Brendan Rodgers ville lade sit nyindkøb, Mario Balotelli, starte inde mod Tottenham på White Hart Lane. Rodgers lod italieneren starte inde, og han leverede sammen med resten af holdet en fornem præstation.
Raheem Sterling, Steven Gerrard og Alberto Moreno blev målscorerne for Liverpool, men sejren kunne være blevet større, hvis Balotelli udviste en tand mere skarphed. Defensiven så for en gangs skyld nogenlunde solid ud bortset fra et par kommunikationsfejl.
Sky Sports bedte efter kampen Brendan Rodgers, om at udpege de bedste aspekter af Liverpools spil.
– Jeg synes, at alt som kunne være godt i vores spil i dag, var der. Vores defensive organisation var meget stærk, vi spillede med diamanten på midten den første time, og var en trussel mellem kæderne på midten, og de to drenge oppe foran var åbenlyst fantastiske.
– Vores kvalitet var exceptionel. Vi fik tre mål og kunne måske have fået flere. Defensivt, var vi resolutte, holdt kæderne tætte sammen for at mindske deres chancer, og lukkede kampen i god tid, så alt i alt var det tre meget gode point for os, udtalte Rodgers umiddelbart efter kampen til Sky Sports.