Seks måneder: Ny West Ham-boss får kort kontrakt
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Graham Potter er efter sigende tæt på at skulle afløse Julen Lopetegui som manager for West Ham.
Det skriver talkSPORT-journalist Alex Crook, der også kan afsløre interessante detaljer om kontrakten.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank kandidat til kæmpe job
Tidligere onsdag kom det frem, at West Ham havde aflyst et pressemøde, og det tyder på, at der er noget i gære.
Ifølge Crook tilslutter den 49-årige Potter sig i første omgang West Ham på en seks måneder lang aftale – det vil sige sæsonen ud.
Den kan dog veksles til en kontrakt af to og et halvt års varighed, såfremt visse betingelser i aftalen opfyldes.
Tidligere har The Times kunnet berette, at de seks måneder skulle have været et problem for Potter undervejs i forhandlingerne, da han ønsker et længere ophold, men det er et problem, der nu ser ud til at være løst.
Lopeteguis fremtid står skrevet på væggen efter den seneste opdatering om Potter, og det er der nok ikke mange, der vil blive overrasket, eftersom The Hammers befinder sig på 14.-pladsen i Premier League-tabellen.
Resultaterne har været forfærdelige for West Ham, og antallet af indkasserede mål endnu værre. De offensive spillere har også svigtet på banens sidste tredjedel, og i det hele taget peger det kraftigt i retning af, at Lopeteguis tid i klubben nærmer sig en ende.
LÆS OGSÅ: Dansker forlader Liverpool
Spanierens tid i klubben har dog ikke været uden problem, idet han har været ramt af adskillige skader til nøglespillere i sit korte ophold på London Stadium.
















