Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-talent skal igen i retten

28.08.2014 Kl. 16:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der har aldrig været nogen tvivl om talentet hos den unge offensivspiller Ravel Morrison, der tidligere brillerede i ungdomsafdelingen hos Manchester United, men afskejelserne uden for banen har voldt store problemer for West Ham-talentet, og nu er den gal igen.

Således bekræfter London Evening Standard her til aften, at Morrison nok engang skal en tur i retten efter en voldssag. Det sker i det nye år, når den 21-årige teknisk stærke englænder skal troppe op i retten og forklare anklagerne om, at han skulle have truet med hælde syre i hovedet på sin kæreste, som han ligeledes kom med dødstrusler mod.

Det er langt fra første gang, at Morrison har været på kant med loven, og tidligere på sæsonen var problembarnet i retten for en lignende sag. West Ham har endnu ikke kommenteret på hvorvidt anklagerne vil få konsekvenser for Morrison, der forventes at forlade klubben snarligt. 

Annonce