Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea overrumplede Schmeichel og co.

23.08.2014 Kl. 15:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Til sidst, så blev det altså til en rimelig sikker 2-0 sejr for Chelsea, der ellers havde en del problemer med et velspillende Leicester-hold. Især i første halvleg var gæsterne gode og havde flere gode tilbud offensivt, specielt angriberen Ulloa, der også var på ugens hold hos plbold.dk i sidste uge, gjorde en fin figur. 

Chelsea havde dog også selv tilbud. Diego Costa brændte en OK mulighed og hjemmeholdets midtbanespillere havde et par tilbud fra distancen, men Kasper Schemichel stod solidt i Leicester-målet.

Schmeichel fortsatte de flotte takter i anden halvleg, Costa, Ivanovic og Fabregas, måtte alle se sig pillet af den danske keeper. 

Leicester fik en gylden mulighed for at komme i front, efter en stikning kom David Nugent alene igennem med Courtois, men belgieren vandt duellen og stillingen forblev 0-0.

Ind, det kom bolden dog. Efter 63 minutter tæmmede Diego Costa en Ivanovic-aflevering tæt under mål og kunne uden chance for Schmeichel, sende hjemmeholdet Chelsea i front.

2-0 blev det så ved stjernen Eden Hazard, der efter 77 minutter sendte bolden igennem benene på en Leicester-forsvarer, bolden blev afrettet let af og strøg i nettet til kampens slutresultat, 2-0. 

Leicester kunne ikke udnytte de tre tilægsminutter til at score og oprykkerne har dermed et point efter to kampe, Chelsea har seks, efter man vandt mod Burnley i første runde.

Annonce