Eto'o tæt på Liverpool-skifte
Samuel Eto’o har valgt at skifte til Liverpool, og han skal i løbet af aftenen gennemgå det obligatoriske lægetjek, før han kan skrive under på en etårig kontrakt. Det skriver Goal her til aften.
Evertons interesse i den 33-årige afrikaner var ved at ødelægge Liverpools interesse for den tidligere Inter-, Chelsea- og Barcelona-angriber, der står uden kontrakt i øjeblikket. Den tidligere målsluger var dog begejstret over muligheden for at arbejde sammen med Brendan Rodgers, hvorfor han har foretrukket sidste års toere i Premier League.
Angriberens lægetjek foregår uden for Englands grænser, og det forventes, at en aftale kan være på plads inden Liverpools møde med Manchester City på mandag.
Liverpool er også tæt på at hente Mario Balotelli for £16 millioner. Han forventes bekræftet indenfor 24 timer.