Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere Liverpool-indkøb nærmer sig PL-debut

22.08.2014 Kl. 14:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool har været på storindkøb denne sommer, hvor adskillige spillere er kommet til klubben. 

Ikke alle af nyindkøbene var involveret i sæsonens første Premier League-kamp mod Southampton, hvor Adam Lallana og Lazar Markovic sad ude med skader.

Brendan Rodgers bekræftede på dagens pressemøde, at Adam Lallana og Lazar Markovic nærmer sig et comeback.

– Markovic er klar igen. Han vil være en del af truppen mod Manchester City (på mandag, red.), fortæller Liverpool-manageren. 

– Adam Lallana træner med holdet igen på søndag. Nu skal vi have ham tilbage i kampform.

Også den nye venstreback, Alberto Moreno, der ikke var aktuel mod Southampton, forventes at være med i Liverpools trup mod City på mandag.

– Moreno er kommet hertil med en god mentalitet.

– Jeg forventer, at han vil vise, at han er en offensiv spiller, der passer perfekt ind hos os, slutter Rodgers.

Manageren fortalte ved samme lejlighed, at Daniel Agger og Jon Flanagan er på vej tilbage, men stadig mangler mere tid for at blive kampaktuelle, mens José Enrique er et spørgsmålstegn forud for mandagens kamp.

Annonce