Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United træffer overraskende beslutning om Antony

27.12.2024 Kl. 09:37

Brasilianske Antony har haft det svært i Manchester United.

Offensivsspilleren, der blev hentet dyrt i Ajax Amsterdam for godt to år siden, har slet ikke formået at slå igennem i den røde trøje.

Derfor har flere ventet, at Manchester United vil forsøge at sende Antony videre til en ny klub i det transfervindue, der åbner lige om lidt.

Men sådan bliver det ikke, skriver Daily Mail.

Mediet kan fortælle, at man i Manchester United har en klar intention om at beholde Antony på Old Trafford i det forestående transfervindue.

Videre skriver Daily Mail, at der har været konkrete forespørgsler på Antony i relation til det forestående transfervindue. Det lader derfor ikke til, at der mangler interesse for offensivspilleren. Det er dog, forlyder det, Manchester Uniteds ønske at beholde ham i klubben.

24-årige Antonys kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2027.

Brasilianeren fik 28 minutter på banen, da Manchester United tabte til Wolverhampton torsdag aften. Han havde weekenden forinden set hele kampen fra bænken, da Manchester United tabte til Bournemouth på Old Trafford.

Læs også: Vild melding: Manchester United bør ophæve med ham

Det næste opgave, der venter De Røde Djævle, er et møde med Newcastle. Eddie Howes formstærke mandskab gæster Old Trafford mandag.

I den første Manchester United-kamp i det nye år er det Liverpool, der er modstanderen på Anfield.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce