BREAKING: Liverpool-kamp kan blive aflyst
OPDATERING 19.54: Liverpool Echo skriver nu, at kampen ser ud til at blive spillet.
Kampen mellem Liverpool og Leicester i aften er i fare for at blive aflyst.
Flere medier har rapporteret om kraftig tåge over Anfield, og det kan betyde, at kampen mod Leicester kan blive udsat til en anden dag.
Læs også: Derfor hedder det Boxing Day
Nu kan Liverpool-mediet DaveOckop melde, at kampen er decideret i fare for ikke at blive spillet i aften. Fra The Athletic lyder det dog, at det stadig er mest sandsynligt, at den spilles.
Klokken 17.00 vil der blive foretaget en inspektion af banen på Anfield, og derefter vil kampens dommere træffe en endegyldig beslutning.
Hjemmeholdet vil helt sikkert håbe, at kampen kan blive spillet. Klubben har allerede fået en kamp udsat i denne sæson.
Det var Merseyside-derbyet mod Everton, som blev udsat på grund af stormen, der hærgede over England for nogle uger siden.
I dag er der allerede en kamp i League Two, som er blevet udsat på grund af kraftig tåge. Det var opgøret mellem Tranmere Rovers og Accrington Stanley.
Læs også: Marcus Rashford i chokskifte?
I løbet af de seneste timer har tågen over byen været aftagende, men den er fortsat kraftig.
Der er kampstart på Anfield klokken 21.00, og kampen sendes kun på Amazon Prime.


















