Dansk stortalent er forelsket i Arsenal
Danske Lucas Martin Nygaard er på kontrakt hos Arsenal, og nu fortæller målmanden om sit eget karriereforløb og den mulighed, der pludselig åbnede sig.
– Jeg voksede op i en dansk by ved navn Holte, og min kærlighed til fodboldspillet begyndte, da min far tog mig til træning hos den lokale klub.
LÆS OGSÅ: Vil ikke forlænge: Arsenal-angriber mod exit?
– Jeg begyndte med at spille, da jeg var seks eller syv år gammel, hvor jeg tilsluttede mig det lokale hold, FC Holte.
– Efter at have spillet der i omkring tre år, blev en holdkammerat og jeg inviteret til prøvetræning hos FC Nordsjælland. Prøveopholdet varede cirka 10 dage, og vi endte begge med at skrive under med klubben. Jeg blev hos dem i syv år, til jeg var 17 år.
– Da jeg forlod FC Nordsjælland som 17-årig, begyndte jeg at kigge efter et nyt hold. Mit første prøveophold var hos PSG, og så havde jeg et prøveophold hos Arsenal. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det kom i stand; min far fortalte mig ganske simpelt, da jeg var med ungdomslandsholdet, at Arsenal ville komme forbi og se en af mine kampe. De må have været imponerede, for de inviterede mig forbi til et prøveophold, og så skete der en stor udvikling derfra.
– Jeg forelskede mig hurtigt i Arsenal under mit prøveforløb, som varede omkring to uger. Klubbens set-up, trænerne og holdkammeraterne var meget velkomne.
– Over de næste seks uger rejste jeg frem og tilbage, og på min 18-års-fødselsdag blev jeg tilbudt at skrive under på en kontrakt.
– Det var et uvurderligt øjeblik. Jeg var spændt. Arsenal er sådan en stor klub, og det er en mulighed, som de færreste 18-årige får, siger Nygaard til klubbens hjemmeside.
Danskeren skrev i sommer under på en professionel kontrakt og skal i første omgang være en del af London-klubbens akademi.
– Jeg er meget glad for at være her. Jeg har en god følelse i maven. Arsenal er en stor klub, og jeg blev meget glad, da min far fortalte mig, at de havde vist interesse efter min prøvetræning, lød det fra Nygaard til klubbens hjemmeside i forbindelse med præsentationen i sommer.
LÆS OGSÅ: Snart udløb: Kæmpeklubber bejler til stortalent
Nygaard har spillet ungdomsfodbold i FC Nordsjælland, som han forlod ved årsskiftet 2024. Han er søn af den tidligere badmintonstjerne Camilla Martin.


















