Liverpool deler fantastisk video
Liverpool har den 25. december delt en ti minutter lang video, der har smeltet mange hjerter.
6-årige Isaac har spillet og sunget om Liverpool i en række videoer på sociale medier. Det har klubben fået øjnene op for, og det har udmøntet sig i en særlig video.
Læs også: Chido Obi-Martin får debut for Manchester United
Drengen blev født med det sjældne Wolf-Hirschhorn syndrom. Det betyder, at han udvikler sig langsommere end andre børn på samme alder.
En fredag morgen fik han en stor overraskelse på sin skole af Mohamed Salah og Virgil van Dijk.
– Jeg leder efter nogen, som er rigtig stor Liverpool-fans, og han elsker at spille guitar. Jeg tror, at hans navn er Isaac, lød det fra spillerne.
De to stjernespillere kom uanmeldt og tog bagefter Isaac og hans familie med til Liverpools træningsanlæg.
Læs også: Marcus Rashford i chokskifte?
Her fik Isaac mødt hele Liverpools trup, som hilste på den lille dreng. Han fik efterfølgende også lov til at være maskot til Liverpools kamp mod Manchester City på Anfield.
I videoen herunder kan du se, hvordan seksårige Isaac fik en oplevelse for livet.
På Boxing Day kan Isaac se sit favorithold spille mod Leicester i Premier League.


















