Forventede startopstillinger: Wolverhampton - Manchester United
Manchester United og Wolverhampton tørner sammen på Boxing Day i Premier League.
Dagen byder på hele otte kampe fra verdens bedste liga, og klokken 18.30 er der kickoff på Molineux.
Her er Rúben Amorims mandskab trods svingende form og udebane den klare favorit. Senest vandt Wolverhampton ellers med 3-0 i den nye cheftræners første kamp.
Læs også: Christian Eriksen på vej til Superligaen?
Begge klubber vil have stor gavn af tre point. Wolverhampton er nemlig stadig under nedrykningsstregen, mens Manchester United er nummer 13.
Til torsdagens opgør må Vitor Pereira blandt andre se bort fra Yerson Mosquera og Pablo Sarabia. Dog er de store profiler på holdet generelt til rådighed.
Hos Manchester United er Marcus Rashford formentlig igen helt udeladt fra truppen. Til gengæld kan Rasmus Højlund være tilbage i startopstillingen. Christian Eriksen må dog nok igen se til fra bænken.
Matthijs De Ligt kan være klar igen efter at have døjet med sygdom, mens Harry Maguire kan ryge på bænken.
Herunder giver vi vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op til opgøret.
Wolverhampton: Sa; Semedo, Bueno, Toti; Doherty, Gomes, André, Gomes; Guedes, Larsen, Cunha
Manchester United: Onana; Yoro, De Ligt, Martinez; Mazraoui, Ugarte, Fernandes, Dalot; Amad, Højlund, Garnacho
Kampen sendes på See og Viaplay med optakt fra klokken 18.00.


















