Er han redningsmanden? - La Liga-profil vil til England
Er Brais Mendez manden, der skal hjælpe West Ham væk fra bunden og Julen Lopetegui beholde sit job?
Ifølge Caught Offside er den snart 28-årige spanier efter mere end syv år i La Liga interesseret i et skifte til Premier League, hvor West Ham skulle være interesseret.
The Hammers har dog konkurrence fra Aston Villa, som ligeledes overvåger Mendez´ situation. Begge klubber siges at skulle betale op mod 447 millioner kroner.
Den pris vil give Sociedad et voldsomt overskud på en spiller, som de betalte beskedne 100 millioner kroner for i 2022. Caught Offside tilføjer imidlertid, at baskerne ikke ønsker at sælge deres offensive midtbanemand.
Kun seks klubber har scoret færre end West Hams 22 mål i sæsonens første 17 kampe. Klubben fra det østlige London ligger på en skuffende 14.-plads, det er otte placeringer dårligere end Villa.
Brais Mendez har i 81 La Liga-kampe levereret 15 kasser og 11 oplæg. Siden debuten for Celta Vigo i 2017 har han i alt præsteret 35 ligamål og 26 oplæg. I Europa har han bidraget med ni målinvolveringer i 21 kampe.
Han har fire spanske landskampe, men den seneste ligger tilbage i 2022. Han har også fire U-landskampe.
Læs også: West Ham-indkøb vil allerede væk


















