Real Madrid-stjerne afviste Manchester City
Manchester City er i vanskeligheder.
Det ellers så sejrsvante mandskab har haft nogle dårlige måneder, hvor det er blevet til betydeligt flere nederlag end sejre.
Eksempelvis har City tabt de sidste tre kampe, de har spillet. Senest i weekenden, hvor de forlod Villa Park med et nederlag på 2-1.
Men også sidste sommer måtte Manchester City tilsyneladende se et nederlag i øjnene – dengang var det dog på transfermarkedet. For her forsøgte Pep Guardiola at hente Real Madrids Rodrygo.
Det var et lukrativt tilbud, Manchester City sendte i retning af Rodrygo, lyder det, men det var altså ikke nok til at lokke ham væk fra den spanske hovedstad.
Brasilianske Rodrygo kom til Real Madrid fra Santos i hjemlandet tilbage i 2019. Han er fast mand for hovedstadsklubben, hvor han er kommet på tavlen i de sidste tre kampe, de har spillet. Senest kort før jul, hvor man besejrede Sevilla med 4-2.
Læs også: Thomas Frank har klar forventning
Manchester Citys næste opgave venter på Boxing Day. Her er det Everton, der er modstanderen, når Jesper Lindstrøms mandskab gæster Etihad Stadium.


















