Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manager frygter, at Liverpool vil hente hans stjernespiller

Af Mikkel Wittorff Hollmann
24.12.2024 Kl. 07:25

Liverpool er godt kørende.

Holdet fra Anfield topper Premier League og gør det forrygende i Champions League.

Igen i weekenden vandt man, da Tottenham blev sat til vægs med 6-3.

Men om lidt åbner transfervinduet, og så kan holdet forstærke sig yderligere.

Det frygter man tilsyneladende i Atalanta.

For Gian Piero Gasperini, Atalantas manager, er bekymret for, at Liverpool eller Real Madrid vil forsøge at hente Charles De Ketelaere i den nære fremtid.

Det skriver TeamTalk.

23-årige Charles De Ketelaere kom til Atalanta fra AC Milan i sommer. I Milano-klubben lykkedes det aldrig for belgieren at slå igennem, men efter ankomsten til Bergamo er det gået over stok og sten. Han er således på rekordtid blevet en kæmpe profil for Gian Piero Gasperinis mandskab.

Derfor skulle manageren altså angiveligt bekymre sig om, at enten Liverpool eller Real Madrid skulle kunne finde på at forsøge at hente ham.

Tidligere har TeamTalk da også beskrevet, at Liverpool angiveligt skulle være klar til at byde i omegnen af 450 millioner kroner for De Ketelaere.

Læs også: Utilfredse Liverpool-stjerner har holdt krisemøde

Liverpool skal i aktion igen torsdag. Her er det Leicester, der er modstanderen, når Ruud van Nistelrooys mandskab gæster Anfield. Få dage senere skal holdet en tur til London, hvor West Ham venter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce