Marković erkender: Forventer en hel del af mig selv
Lazar Marković blev købt denne sommer i Benfica, men den serbiske wing nåede kun at få 45 minutter på grønsværen, inden han blev skadet mod Olympiakos. 20-årige Marković er dog tilbage i træning med holdkammeraterne, og han glæder sig til at komme i gang med sin første sæson i engelsk fodbold.
– Jeg er ikke bange for udfordringerne. Det samme gjorde sig gældende, da de tog mig på prøve i Partizan, da tilbuddet fra Benfica kom og ligeledes da Liverpool signalerede, at de gerne ville have mig til klubben, udtaler Lazar Marković til Liverpools hjemmeside.
– Jeg tror på mig selv, og i heldet der følger mig. Jeg har en stor tiltro til de mennesker, der står i spidsen for min karriere, og det er grunden til, at jeg går efter mine drømme.
– Liverpool-fansene forventer en masse fra mig, og for at være ærlig, så forventer jeg også en hel del af mig selv. Jeg kan ikke vente med at få lov til at spille for Liverpool.
– Konkurrencen er hård, men jeg er ikke kommet til Anfield for at kæmpe for sjette- eller syvendepladsen, afslutter en meget målrettet og ambitiøs Marković.