Utilfreds Brighton-profil vil væk i januar
Brighton startede sæsonen som lyn og torden under Fabian Hürzeler og lå i toppen af Premier League.
De seneste måneder er The Seagulls kommet ned på jorden igen og indtager nu 10. pladsen i tabellen. Samtidig begynder der nu at komme nogle negative historier ud fra klubben.
Læs også: Kasper Schmeichel var den største fejltagelse
Således skriver det franske medie Jeunes Footeux, at en af profilerne i Brighton er utilfreds med Fabian Hürzeler. Derfor er han også klar til at forlade klubben allerede i januar.
Det er den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adingra, som er utilfreds. Han har nærmest ikke fået spilletid i denne sæson.
Det står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor han var en stor profil og fast mand på holdet under Roberto De Zerbi.
Kantspilleren er derfor nu klar til at forlade Brighton, og der er angiveligt også en bejler til ham.
Den franske klub RC Lens har skader i offensiven, og derfor vil cheftræner Will Still have forstærkninger.
Her er Simon Adingra blevet nævnt som en ideel mulighed for Ligue 1-klubben. Meldingerne går dog ikke på, hvorvidt The Seagulls er klar til at slippe ham permanent i januar.
En lejeaftale lader dog som minimum til at kunne komme på tale allerede i det kommende transfervindue.
Læs også: TV-oversigt for Premier League til jul og nytår



















