Postecoglou er centrum for vild mål-statistik
Ange Postecoglou og Tottenham tabte, da de søndag havde besøg af Liverpool.
I en vild kamp, der endte 6-3, var Mohamed Salah helt forrygende, og det var stærkt medvirkende til, at Liverpool drog fra London med alle tre point.
Men selvom ni mål i en kamp er meget, er det slet ikke så usædvanligt, at der scores rigtig mange mål, når Ange Postecoglou og Tottenham er i aktion i den hjemlige liga.
For Tottenhams kampe i Premier League under Ange Postecoglous ledelse har haft et målgennemsnit på hele 3.6 mål per kamp.
Dermed er Ange Postecoglou er den manager af alle, der har det højeste målgennemsnit i Premier League, hvis man kun kigger på de managere, der har stået på sidelinjen i minimum 50 kampe.
Det skriver statistikmediet OptaJoe på det sociale medie X.
Det blev også målrigt i midtugen, da Tottenham mødte Manchester United i Carabao Cuppen. Her vandt Ange Postecoglous udvalgte med 4-3. I den seneste Premier League-runde vandt man med 5-0 på St. Mary’s Stadium i mødet med Southampton.
Læs også: Rúben Amorim får klar besked
Tottenham skal i aktion igen torsdag. Her er det Nottingham Forest der er modstanderen, når Ange Postecoglous mandskab skal i kamp på City Ground.



















