Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta forlader pressemøde i stor latter

22.12.2024 Kl. 19:14
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Mikel Arteta var i et glimrende humør, da han lørdag talte med pressen efter Arsenals sejr på 5-1 mod Crystal Palace. 

The Gunners havde fået tre sikre point, og selvom stjernespilleren Bukayo Saka udgik med en skade, kunne det ikke ødelægge managerens humør. 

Han forlod således pressemødet med et grin og stort smil over hele ansigtet. Det skyldes det sidste spørgsmål, han fik. 

– Jeg noterede i midtugen, at Gabriel Jesus fejrede sit mål ved at tage bolden op under trøjen. Kai Havertz gjorde det samme i dag, fordi hans partner er gravid. Og jeg hører, at Martin Ødegaards kone også er gravid. 

– Er der noget, du skal fortælle os om, hvad du giver spillerne, spurgte en journalist med et smil på læben.

Det fik Mikel Arteta til at bryde ud i en latter, mens hans rejste sig og kort ønskede alle en god jul. 

– God jul. Hav nogle rigtig gode dage med familien. Mange tak, sagde Arteta

Dermed undlod Arsenal-manageren at svare på spørgsmålet, der nok også var ment ganske humoristisk.

Læs også: Rasmus Højlund får kritik efter stor skuffelse 

The Gunners har nu vundet fire af de seneste seks ligakampe og er på tredjepladsen med 33 point. Der er to point op til Chelsea, mens Liverpool er yderligere foran på førstepladsen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce