Bilic: Ramsey er Arsenals bedste
Aaron Ramsey er mere vigtig for Arsenal end Alexis Sanchez, og han er en ”ni ud af ti i enhver evne”, lyder det fra Slaven Bilic, der er manager for Besiktas.
Tyrkerne tager i aften i mod Arsenal i den første af to afgørende kval-kampe, der afgør, hvem der ender i Champions League og Europa League. Forud for opgøret sætter Bilic fokus på Ramsey, som han mener, er Arsenals vigtigste spiller.
– Arsenal hentede Alexis Sanchez, og han er en dygtig spiller, men jeg mener, at Ramsey er den bedste spiller, de har, siger Bilic ifølge Goal.
– Næsten hele deres hold er fyldt med topspillere. Han er ikke den hurtigste, ikke lige så klog som Scholes eller en lige så stor fighter som Roy Keane, men han har alle evner og på skala, hvor ti er det bedste, vil han få ni i dem alle.
Bilic har samtidig stor respekt for Arsenal, som han mener, er et rigtigt stærkt mandskab, som ikke lader sig kue af de berygtede tyrkiske fans. Sidste år på samme tidspunkt vandt The Gunners 3-0 over Fenerbahce.