Schürrle: Vi kan dominere med Costa og Fabregas
The Blues startede deres Premier League-sæson med en 3-1-sejr ude mod Burnley i aftes.
Fabregas og Costa satte begge deres aftryk på kampen sammen med Schürrle i en kamp, de vandt komfortabelt.
The Blues er blivet tippet som en af titelfavoritterne og Schürlle mener, at Costa og Fabregas vil hjælpe Chelsea til at dominere i mange år fremover.
– Ja, det håber jeg i hvert fald. Det var rigtig godt i dag (i går red.), sagde Schürlle til engelske medier.
– For Diego (Costa red.), tror jeg, det var en perfekt start. At score sit første mål som angriber er altid vigtigt.
– Han spillede fantastisk i venskabskampene, og han scorede. Og nu også sit første i turneringen.
– For mig, var Cesc også fantastisk – han havde altid kontrol over kampen. Han løb hele tiden og havde to assists.
Schürrle indrømmede også, hvilken fornøjelse det er, at spille sammen med Fabregas.
– Jeg tror, at en spiller som Cesc – alle hold vil have ham, tilføjede han.
– Så vi er glade for, at han besluttede sig for Chelsea. Jeg er 100 procent sikker på, at han vil hjælpe os i denne sæson og i mange fremover.