Mikel Arteta slår fuldstændig vanvittig rekord
Arsenal skrev engelsk fodboldhistorie med deres 5-1-sejr over Crystal Palace lørdag aften, og nu er Mikel Arteta og kompagni at finde på tredjepladsen i Premier League.
The Gunners kom let til sejr med to mål fra Gabriel Jesus, mens også Kai Havertz, Gabriel Martinelli og Declan Rice scorede et mål hver især.
LÆS OGSÅ: Jesus leverer julemagi i Arsenal-røvfuld
Det betyder, at Arsenal nu er ubesejret i de seneste 10 kampe i træk inden årets sidste kamp mod oprykkerne fra Ipswich på fredag.
Faktisk er man også ubesejrede i alle London-rivalopgørene i dette kalenderår, som ikke er sket, siden Chelsea i 2005 vandt ni og spillede en uafgjort.
Endnu mere imponerende er det dog nok, at Arsenal bliver det første mandskab i den bedste engelske række til at score fem eller flere mål i seks forskellige udekampe i løbet af et kalenderår. En bedrift, der blev opnået med lørdagens storsejr. Det skriver BBC Sport.
En rekord, som får folk til at reagere på de sociale medier.
– Ikke ringe for et hold, der ikke kan angribe, skriver en bruger.
LÆS OGSÅ: 468 millioner: Chelsea-stjerne vil væk
– Hvor mange fra hjørnespark? Det er det eneste, modstandernes fans går op, konstaterer en anden.- Og alligevel mener visse skikkelser, at det er en angriber, som holdet har mest brug for. Det tror jeg ikke. Jeg stoler på Arteta, bedyrer en tredje.



















