'Nærmest en garanti': United-emne skifter til januar
Randal Kolo Muani, der længe har været af interresse for Manchester United, er nærmest garanteret at forlade Paris Saint-Germain i det kommende transfervindue, der begynder om mindre end to uger.
Sådan lyder det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
LÆS OGSÅ: Amorim har set nok: Dansker skal væk til januar
De Røde Djævle blev sat i forbindelse med den franske angriber i sommeren 2023, men klubben valgte i sidste ende at bruge pengene på danske Rasmus Højlund.
I samme vindue besluttede PSG sig så for at gå efter 26-årige Kolo Muani, efter at man også havde vist interesse for Højlund. Dermed spenderede de 687 millioner kroner på Kolo Muani, som blev købt fri af sin kontrakt hos Eintracht Frankfurt.
Kolo Muani har dog endnu ikke fundet sig tilpas i den franske hovedstad. Det er blot blevet til 11 mål i 54 kampe for de forsvarende Ligue 1-vindere. Mens han så også har leveret yderligere syv oplæg, så er det ikke et udfald, der er synderligt imponerende.
Luis Enrique blev hentet til Parc des Prince samme sommer som Kolo Muani, men den spanske cheftræner tog aldrig særlig godt imod Kolo Muani. Han valgte i stedet at gøre brug af Goncalo Ramos længst fremme.
Sidenhen har Enrique angiveligt gjort det klart overfor ledelsen, at Kolo Muani er kommet i overskud i hans system, og derfor beslutter man sig aktivt for at afskibe angriberen til januar.
Romano udlover nærmest en garanti for et skifte, idet Enrique fortsætter med ikke at udvise tillid til Kolo Muani.
– Kolo Muanis exit til januar betragtes som sikkert og nærmest garanteret, idet Luis Enrique ikke regner med den franske angriber længere.
– PSG er klar til at forhandle om Randals afgang på deres betingelser, og det samme gælder for Milan Skriniar.
LÆS OGSÅ: – Sir Alex Ferguson ville kyle ham ud af United
– Planen, der blev rapporteret om for 10 dage siden, bekræftes nu, skriver Romano.


















