Én ind, én ud: Han vender hjem til Tottenham
Tottenham byder angiveligt velkommen tilbage til Alejo Veliz, efter at spilleren har haft et lejeophold hos Espanyol uden større succes.
Det er blevet til fire mål i 15 kampe, og spilletiden har været begrænset siden begyndelsen af november.
LÆS OGSÅ: Tottenham-profiler misser Liverpool-kamp
Egentlig gælder lejeaftalen frem til slutningen af denne sæson, men Espanyol-boss Manolo González har mistet tilliden til den 21-årige argentiner, som derfor kan forlade klubben før tid.
Det spanske medie AS melder om, at Veliz’ exit praktisk talt er lukket på nuværende tidspunkt.
Samtidig forlyder det, at en spiller kan ryge i den anden retning.
Her er der tale om midtbanespilleren Lucas Bergvall, der kan tilegne sig regelmæssige pladser i startopstillingen i La Liga.
Men det vides endnu ikke, om svenskeren er interesseret i at forlade det nordlige London, også selvom der blot skulle være tale om en lejeaftale.
Desuden lyder det, at Espanyol måske heller ikke takker ja til tilbuddet, da man i stedet vil fokusere på det spanske transfermarked.
Spurs ligger på en skuffende 11.-plads i Premier League, og søndag aften venter et opgør mod Liverpool hjemme på eget græs.
LÆS OGSÅ: Arne Slot håber rival vinder et trofæ
Netop Liverpool skal klubben også møde i semifinalerne i Carabao Cuppen, efter at klubben i midtugen avancerede mod Manchester United efter en dramatisk 4-3-sejr.


















