Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Stor PL-klub har budt højest

20.12.2024 Kl. 11:35

Chelsea har lagt det hidtil største bud på Patrick Dorgu.

Det skriver Campo, der mener at vide, at Lecce pt. har tre tilbud at forholde sig til for den 20-årige dansker.

Det er langtfra første gang, at Chelsea er blevet sat i forbindelse med den unge kantspiller. Det er mere end et år siden, at Tipsbladet berettede om Chelseas og Tottenhams interesse.

Siden har også Manchester United, Liverpool, Napoli, Atletico Madrid og Crystal Palace været nævnt som bejlere til Dorgu, som dog næppe bliver solgt allerede til januar.

– De har brug for ham til at undgå nedrykning, så det bliver svært for klubber at købe ham til januar, for det vil få fansene til at skabe problemer for klubben, har journalisten Gianluca Di Marzio sagt til Tipsbladet.

Dorgu skiftede til Lecce fra FC Nordsjælland i sommeren 2022. Året efter slog han igennem på førsteholdet, og nu siges han at koste op mod 400 millioner kroner.

I efteråret forlængede Dorgu til 2029 med Lecce.

Læs også: Ny chance til Højlund?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce